Ny forretningschef

Det er med stor fornøjelse vi kan informere om, at Snekkersten IF-fodbold har indgået aftale med Torben Ellegaard om at overtage funktionen som klubbens forretnings chef.
Fodboldklubben er de senere år blevet et meget stor klub med omkring 800 medlemmer og 40 hold. En udvikling vi skal holde fast i og fortsat udvikle på. Det kræver mange ressourcer og en god økonomisk base for at fortsætte denne udvikling. Derfor har vi i vores strategiplan frem mod 2020 besluttet at sætte ekstra fokus på at øge vores indtjening, hvilket bliver Torbens hovedopgave.
Torben, der tiltræder som forretnings chef den 1. februar 2017 er et velkendt ansigt i klubben, da han i rigtig mange år har været spiller her, og træner for både for pige- og drengehold sammen med en masse andet frivilligt arbejde for os.
Vi glæder os til samarbejdet med Torben - nu som forretnings chef - og ta’ godt imod ham.