Menu

Special Olympics - Mænd og kvinder

Special Olympics,Teens og Kids er et særligt fodboldtilbud i Snekkersten IF, der henvender sig til spillere med et udviklingshandicap eller med særlige behov og kompetencer, som i hverdagen er afhængige af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger fx i skolen, på arbejdet eller derhjemme, samt til spillere med lettere fysiske handicap.

Snekkersten IF har 3 grupper for spillere med særlige behov og kompetencer:

  • Special Kids holdet med spillere fra 7-12 år
  • Special Teens holdet med spillere fra 13-18 år
  • Special Olympics holdet med spillere fra 19 år og ældre

Holdene med både drenge/herre og piger/kvinder, er både for øvede spillere og for spillere, som aldrig har spillet fodbold før. Holdene spiller 8- og 5-mands fodbold og efter de almindelige fodboldregler. Snekkersten IF deltager i turneringer, stævner og venskabskampe m.v.

Snekkersten IF’s mål for spillerne på holdene er, at tilbyde mulighed for at udvikle idrætsfærdigheder, fysisk/mentalt velbefindende, gøre spillerne mere selvstændige, give dem mere selvtillid og selvværd, samt tilbyde en masse sjove oplevelser i et stort fællesskab i en fodboldklub.  

Fodboldtilbuddet er et samarbejde mellem Snekkersten IF, Helsingør Kommune og Parasport Helsingør. Snekkersten IF samarbejder også med STU uddannelserne på bl.a. Nyruphus og Kadetten, hvor eleverne undervises i fodboldspillet. Se video her: STU – undervisning

 

Parasport Danmark repræsenterer Special Olympics International, herunder SO landsholdene, hvor de mest engagerede spillere kan deltage. Se mere information og video her: Parasport Danmark (parasport.dk)

 

  • Special Kids holdet træner hver tirsdag kl. 17.00 – 18.30
  • Special Teens holdet træner hver tirsdag kl. 17.00 – 18.30
  • Special Olympics holdet træner onsdag og fredag kl. 17.00 – 18.30

 

Sportslig leder                                             Frank S. Jensen, tlf. 21424760

Holdkontakt Kids                                      Ann-Christine Rino, tlf. 27297208

Holdkontakt Teens                                  Louise Garde Fleischer, tlf. 28919693

Holdkontakt Special Olympics         Michael Lind Nielsen, tlf. 22162686

 

Pris / Kontingent:               Se her (start med 3 gratis prøvetræninger)

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til af fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimerering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk